Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hele børn - dele børn

Dele børn - hele børn:

“Rigtig mange børn oplever hvert år, at deres forældre går fra hinanden. Danmarks statistik viser, at ca hvert tredje barn som 15-årlig har oplevet, at deres forældre er gået fra hinanden.

Selvom skilsmisser er blevet mere almindelige, er skilsmisse stadig en stor livsomvæltning for det enkelte barn.

På Fynslund Skole og Børnehus tilbyder vi alle børn, som oplever skilsmisse, at komme i en børnegruppe. Vi kalder børnegruppen “Dele børn - hele børn”. En børnegruppe består typisk af 5-6 børn, som alle har det til fælles, at de har eller har haft skilsmisse tæt inde på livet.

Børnegruppen mødes på en fast ugedag otte gange ialt.

Børnene bliver hentet i klasserne  Til hver samling møder børnene en tryg og genkendelig ramme, hvor de taler om forskellige temaer, som erfaringsmæssigt fylder hos børn med skilte forældre. De bliver præsenteret for forskellige øvelser, som skaber en tryg og nem indgang til gode samtaler.

Børnegruppen er et frirum, hvor der tales om det, der fylder i bevidstheden efter skilsmissen. Det er et sted, hvor barnet vil føle sig genkendt med de tanker og følelser, som der tumles med. Mødet med jævnaldrende i en lignende situation kan give oplevelsen af identifikation, tryghed, fællesskab og evne til at handle i eget liv.

Børnegruppen foregår i skoletiden.